Hej igen!
Carina, Ditte, Sarah og Sofie er ved tasterne. Lige nu sidder vi i en af de mange slidte sofaer i fællesrummet i Kibbutz Baram, vores nye hjem - og arbejdsplads ikke mindst! Efter en enkel øl og overnatning i Tel Aviv, som i øvrigt er en sindssygt nice by, rejste vi med tog op langs kysten, ind i landet og op i bjergene. Kibbutzens høje beliggenhed nær byen Nahariya gør temperaturen udholdelig – faktisk behagelig; 30-35 grader i solen midt på dagen (faktisk bliver der ret køligt om aftenen, og især Sofie fortryder ikke at have taget en god striktrøje med).
De andre kibbutzvolontører har taget virkelig godt imod os – her er folk fra alle kontinenter (undtagen Antarktis), og man bruger rigtig meget tid på at hænge ud, ryge vandpibe, ligge ved poolen og bare generelt chille i fællesskab. Vi har også fået jobs; æblepakkere! Siden den ugentlige shabbat løber fra fredag til lørdag, er søndag den første dag i ugen i Israel og dermed vores første arbejdsdag. Spændende, men også lidt skræmmende at skulle sortere æbler i 9 timer… Vi bevæbner os med Ipods og godt humør. I forhold til indkvartering deler Carina og Sofie ”fængselscelle” - de mange volontører, der bruger sommerferien her, har vi været nødsaget til at flytte ind i det tidligere ”x-box room” pga. pladsmangel, og værelset er en smule beton-agtigt. Sarah bor sammen to piger fra Kina og Ditte har fået en sydafrikaner og en koreaner som roomies.
Enough with the writing… Vi smider et par film ind!
Kampen om territorium og de tvetydige sms'er
Netop landet i Tel Aviv lufthavn modtager Ditte ikke bare en, men to beskeder som velkomst. Kig her.. Carina deler desuden sine bekymringer om sikkerhedskontrollen med os, men heldigvis blev de ikke til virkelighed.
On the road (again)
Statusopdatering i toget på vej mod Nahariya. Eva, vores kontaktperson i Baram, samlede os op her.
Hvor er Libanon???
Den første tur rundt i kibbutzen i dagslys viser, hvordan stedsansen forvirres af ankomsten gennem snoede bjergveje i mørke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar